Sous vide kogebog

Sous vide metoden har været udbredt og velkendt indenfor det professionelle køkken i mange år, og er blevet hyppigt anvendt på eksempelvis restauranter. Sous vide metoden kan derfor nogle gange skabe konnotationer til ekstravagant mad, som er besværligt og dyrt at lave. Men det behøver altså ikke at gøre sig gældende – du kan sagtens finde masser af spændende, lækre og nemme opskrifter med sous vide metoden. Du kan finde inspiration fra nettet, men du kan også overveje at investere i en sous vide kogebog. Fordelen ved en sous vide kogebog er, at den er skræddersyet til sous vide metoden, og at du har alle opskrifter samlet ét sted. 

Kogebogen til nybegynderen

Hvis du starter på begynderniveau og søger efter opskrifter på noget overskueligt, nemt og lækkert, kan du overveje at se nærmere på “Sous vide kogebogen” af Hanne Birgitte Grøndahl og Anders Grøndahl. Kogebogen er knap 100 sider, og er altså en meget overskuelig størrelse, men som samtidigt rummer masser af spændende opskrifter. Denne sous vide bog er super god til begyndere, som ikke er vant til at arbejde med sous vide metoden. 

Kogebogen til dig, der vil udfordre dig selv

Hvis du er interesseret i at udfordre dig selv på et højere plan, skal du måske overveje at købe en mere avanceret sous vide kogebog. Du kan eksempelvis overveje Peter FriehlingsGæstemad med sous vide”, som indeholder 10 forskellige tre retters-menuer, der med garanti vil imponere smagsløgene. 

Peter Friehling har skrevet adskillige bøger omhandlende sous vide metoden, herunder flere kogebøger. Udover “Gæstemad med sous vide” har han også skrevet “Grill bedre med sous vide” og modpolen “Grønt sous vide”. 

Grill bedre-kogebogen introducerer tips og tricks til optimering af din grillning ved hjælp af sous vide metoden samt masser af lækre opskrifter, som spænder fra simple hverdagsretter til gæstemad. 

Grønt-kogebogen indeholder masser af veganske og vegetariske opskrifter, så selvom du måske tænker, at sous vide metoden er mest oplagt til kød, så er dette altså ikke nødvendigvis sandt. Råvarer bevares nemlig i en helt særlig grad, når de tilberedes med sous vide metoden, og du vil opnå perfekt konsistent og smag. Denne sous vide kogebog indeholder desuden tips og tricks til håndtering af grøntsager, samt fem kapitler med veganske og vegetariske opskrifter. De fem kapitler er opdelt efter grøntsagens funktion i retten, så første kapitel eksempelvis præsenterer ‘bløde’ grøntsager, som er perfekt egnet til supper. 

 

Med disse forskellige typer af sous vide kogebøger, bør der være noget for alle smage. Du kan gå på udkig selv og finde den perfekte sous vide kogebog til netop dig. 



Make your website live today!

GET A FULL COPY OF THIS EXACT DEMO THEME IN YOUR WORDPRESS WITHIN MINUTES.

Purchase this WordPress theme today!

Buy Food Travel Blog Theme SALE